Skip to main content

Full text: Planterester i norske torvmyrer

13 
JENS HOLMBOE. 
M.-N. Kl. 
over havet, har sandsynligvis ogsaa her en sa;nkning fun,det sted i den 
senglaciale tid, medens der endnu herskede et rent hoiarktisk klimat 
ved Nordlands kyst. 
Som navnlig A. M. Hansen har udredet, viser de overste strand- 
linier og marine terrasser i det nordlige Norge grmndserne for landets 
senglaciale nedsynkning. Forskjellige forskere har besternt disse strand- 
liniers holde o. h. paa et stört antal punkter ved Nordlands og Fin- 
markens kyst. Overalt viser det sig at v$re et gjennemgaaende traek, 
at de ligger holest inde i landet og gradvis lavere ud mod den ydre 
kyst. Faa meter nedenfor de overste strandlinier i Ranen (75 og 113 
m. o. h.) har J. Rekstad fundet 1er med Portlandia arctica, Macoma 
cttlcaria, etc. Det fremgaar heraf, at klimatet fremdeles har vmret rent 
arktisk, dengang denne del af kysten laa dybest nedsunket. Som frem- 
holdt af J. Rekstad og J. H. L. Vogt maa niveauet ved tiden for 
ssenkningens maximum laenge have holdt sig uforandret. Saavidt man 
af et enkelt fund kan slutte, er klimatet allerede under denne stilstand 
blevet paaviselig mildere; thi over yoldialeret ved den ene af de netop 
nsevnte forekomster i Ranen har Rekstad fundet 1er med Zirphaea 
crispata. 
Og under den paafolgende stigning synes klimatets bedring at have 
skredet temmelig raskt fremad. Inden Vs af stigningen var tilendebragt, 
havde de forste lusitaniske arter indvandret til Sondre Helgolands kyst. 
I Tromso amt er de forste lusitaniske mollusker fundne ved ca. 50 “/o af 
den senglaciale marine graendse, I de lavere liggende skjaelbanker bliver 
ved hele den undersogte kyststraekning de lusitaniske og sydlig boreale 
arter stadig mere fremherskende. 
Ogsaa i Vesteraalen lykkedes det mig at paavise, at der i den 
varmeste del af den postglaciale tid har fundet sted en saenkning af 
landet. Under en 4 — 6 m. maegtig strandvold af lagdelt sand og fjaere- 
sten er der ved Ramsaa paa Andoen en torvmyr, som atter hviler paa 
saltvandsafleiringer af 1er og sand. Ved saenkningens begyndelse kan 
landet ikke have ligget lavere end nu; thi de i ferskvand dannede lag 
af gytje og torv under strandvolden ligger kun et par meter over den 
nuvaerende havflade. Ved sa;nkningens maximum maa landet derimod 
have vaeret nedsunket til en dybde af mindst 9 ä 10 m., hvad der er 
strandvoldens hoide over havet. Strandvolden, der maa vaere afsat i 
selve saenkningstiden, indeholder en molluskfauna af et tydelig mere 
sydligt praeg end den, der i nutiden lever ved den samme del af kysten. 
Ogsaa dette profil vil blive naermere beskrevet paa et andet sted i denne
	        
Waiting...

Note to user

Dear user,

In response to current developments in the web technology used by the Goobi viewer, the software no longer supports your browser.

Please use one of the following browsers to display this page correctly.

Thank you.